Vindueshaven vol. 3

SONY DSC

Der er nu gået en måned siden jeg startede vindueshaven på Samvirke, og jeg må skamfuldt indrømme med det samme, at det ikke ser godt ud.

Jeg har forsøgt mig med at stille på vandmængden. Først fik de alt for meget (hver halve time), så fik de stadig for meget (hver anden time), og nu ved jeg snart ikke, hvad de får (hver tre timer, når der er dagslys og én gang i løbet af natten).

Jeg har læst mig til, at der kan være saltrester i lecastenene, som planterne ikke bryder sig om. Men efterhånden burde de være skyllet igennem, og vandet i kanden er skiftet flere gange. Kan du læse frustrationen mellem linjerne?

Triste jordbær

Som spået gik det ikke så godt med jordbærplanten.

Jeg er faktisk godt i gang med at slå plante nummer to ihjel. Den første var købt, så den kan jeg leve med tabet af, men den anden har jeg fået af vores grafiker Christel, så der er samvittigheden lidt sort.

Uanset samvittighed tror jeg, jeg må sande, der ikke kommer jordbær i år, for plante nummer to ser mig noget anløben ud.

Vistnok peberfrugt

Jeg forsøger mig stadig frem, og har ikke givet helt op endnu, men det er ikke så nemt, som jeg havde regnet med. Øv bøv.

Vindueshaven springer ud

SONY DSC

SpirerSå kom der planter i potterne, og sikke det ser ud.

Min tålmodighed og min iver for at komme i gang har fået mig til at snyde en smule. Planterne har jeg købt forspiret, hvorefter jeg har taget det meste af jorden om rødderne fra, så de stort set kun står i lecastenene.
Jeg ved, Jacob Lange bruger noget, der hedder Jiffy-pots, som er en slags tørvebriket, der udvider sig i vand, til at så sine frø i. Når de har spiret sig store nok, flytter han hele den lille tørvepotte over i vindueshaven. Det vil jeg prøve næste gang.

SONY DSC

 

 

 

 


 

Toppen af planterækken

Det ser nysseligt, grønt og lækkert ud, synes jeg, og jeg håber meget, planterne vil trives. Det første stykke tid kommer til at gå med at justere vandmængden, så planterne hverken får for meget eller for lidt. Jeg er ikke specielt grønfingret, så det bliver spændende, om jeg kan få de små planter til at vokse.

Jeg har plantet peberfrugter, jordbær og chilli. Jordbærene er jeg spændt på, for de, har jeg fået at vide, vokser bedst i sandet jord, men nu får vi se.

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

De første fejl

Efter at have sat anlægget op, kan jeg konstatere, det ville have været smartere at bore hullet i vandkanden under bunden og ikke bare lavt i siden. Den skal nemlig fyldes mere end halvt op, før der er tryk nok på vandet til at det løber gennem slangen. Derfor har jeg eleveret den lidt for at øge trykket.

Den anden fejl er at sætte en tilbageløbsventil mellem kanden og t-stykket. Det er ikke nødvendigt, og giver bare endnu et sted, der kan samle sig snavs og alger. Så må jeg leve med at gøre den ren også.

Sidste observation er ikke som sådan en fejl, men havde jeg trukket sorte slanger i stedet for de gennemsigtige, ville der ikke dannes algevækst i dem, da solen ikke når igennem. Det ville have givet mig mindre rengøring, men også et lidt kedeligere udtryk, så jeg kan ikke rigtig bestemme mig til, hvad der er bedst.

Nu er det bare at vente og se, hvad der sker. Der kommer mere.