Vindueshaven vol. 3

SONY DSC

Der er nu gået en måned siden jeg startede vindueshaven på Samvirke, og jeg må skamfuldt indrømme med det samme, at det ikke ser godt ud.

Jeg har forsøgt mig med at stille på vandmængden. Først fik de alt for meget (hver halve time), så fik de stadig for meget (hver anden time), og nu ved jeg snart ikke, hvad de får (hver tre timer, når der er dagslys og én gang i løbet af natten).

Jeg har læst mig til, at der kan være saltrester i lecastenene, som planterne ikke bryder sig om. Men efterhånden burde de være skyllet igennem, og vandet i kanden er skiftet flere gange. Kan du læse frustrationen mellem linjerne?

Triste jordbær

Som spået gik det ikke så godt med jordbærplanten.

Jeg er faktisk godt i gang med at slå plante nummer to ihjel. Den første var købt, så den kan jeg leve med tabet af, men den anden har jeg fået af vores grafiker Christel, så der er samvittigheden lidt sort.

Uanset samvittighed tror jeg, jeg må sande, der ikke kommer jordbær i år, for plante nummer to ser mig noget anløben ud.

Vistnok peberfrugt

Jeg forsøger mig stadig frem, og har ikke givet helt op endnu, men det er ikke så nemt, som jeg havde regnet med. Øv bøv.

Samvirkes egen windowfarm

IMG_0898


I majudgaven af Samvirke kunne du læse om arkitekten Jakob Lange og hans flotte vindueshave, som blomstrer året rundt uden brug af jord og stort set passer sig selv. Hvis ikke du har læst det, kan du gøre det her.

Hvad er det så for noget?

En windowfarm, eller vindueshave, som det hedder på redaktionen, virker ved at man vander flere gange om dagen med næringsberiget vand. Det hedder hydrofonisk dyrkning.

Det lyder teknisk, men hydrofonisk dyrkning betyder, at planterne får næring direkte gennem vand i stedet for at trække den ud af jorden.

Når man dyrker grøntsager i jord, udvikler de et større rodnet, fordi jorden giver plads til, at rødderne kan strække sig i deres søgen efter vand og næring.
Når planterne bliver dyrket uden jord og får tilført alle næringsstofferne i vandet, bruger de flere kræfter på at gro opad. Det betyder, at udbyttet bliver større. Dermed kan man med vinduesgrøntsager høste oftere og som bonus slippe for at få jord i vindueskarmen eller på gulvet.

Det må vi prøve

Efter besøget hos Jakob Lange tænkte vi, at det kunne være sjovt at se, om vi også kunne lave en vindueshave på redaktionen. Så tænkt så gjort – eller i hvert fald på vej til at gøre.

Nedenfor kan du se, hvordan vindueshaven i Samvirkes udgave er blevet til.

samvirkehaven

Her er, hvad, jeg regnede med, der skulle bruges til at lave en vindueshave. Jeg tog kun fejl med kabelklipsene, en af krogene og en af tilbageløbsventilerne.

  1.  Tre urtepotter efter eget valg. Der skal være eller laves hul i bunden.
  2. Tre inderpotter. De fyldes med lecasten, som planten skal sættes i.
  3. En luftpumpe.
  4. Et tænd- og slukur.
  5. Luftslange efter behov. Cirka fem meter til tre potter.
  6. To kroge pr. plantesøjle til ophængning (men du kan godt nøjes med en).
  7. Én tilbageløbsventil. Jeg troede, der skulle en på mellem vandreservoiret og t-samlingen, men det er ikke nødvendigt.
  8. En justeringsventil, så du kan styre, hvor meget tryk, der skal være på luften fra pumpen.
  9. En t-samling, hvor vand og luft mødes og skuder opad.
  10. Snor eller wire til ophængning.
  11. En sugekop med hul til vandslange skal limes i bunden af nederste potte. Du kan selv lave hullet.
  12. Strips til at fæste slange langs snor eller wire.
  13. Kabelklips til fæstning af slange i vindueskarm/på væg. (Det var i hvert fald den oprindelige tanke, men det virker egentlig bedst, hvis det bare ligger på gulvet foran reservoiret).
  14. Yderligere skal du bruge en vandbeholder med udløb i bunden.

Her er bunden af vores set-up. Vandkanden virker som reservoir for vand iblandet gødning.

Opsætning. Her er bunden af vores set-up.

  • Vandkanden virker som reservoir for vand iblandet gødning. Jeg har boret et lille hul i bunden og limet en slange fast i det. Når kanden er fyldt op, ‘trykker’ vandet sig ud gennem slangen.
  • Det sammenrullede slange er en slags vandlås, som sørger for, at luftpumpen ikke skubber vandet tilbage i vandkanden.
  • Der sidder en tilbageløbsventil på slangen foran luftpumpen, så vadet omvendt ikke bliver presset ind i den, når den ikke pumper.
  • Den lille sorte fidus med en knold på er en ventil, som man kan stille på lufttrykket på. Hvis der kommer for meget luft igennem, bliver vandet ikke løftet med op men skubbet væk fra t-samlingen (den hvor der går en slange videre op ved siden af potten), og hvis der kommer for lidt kommer vandet ikke med hele vejen op.
  • I bunden af potten er der en slange, som går tilbage i reservoiret, så det vand, der ikke bliver optaget af planterne kan blive brugt igen.

Næste indlæg kommer til at handle om, hvordan hele herligheden ser ud med planter i.