Så er oktobers Samvirke landet på redaktionen

blog1
blog3
blog2

Det er altid spændende, når kasserne fra trykkeriet kommer. For en uge siden afleverede vi bladet til de glade trykkere i Horsens, og den efterfølgende fredag kommer den første sending frisktrykte magasiner til redaktionen i Albertslund.

Vi har arbejdet på at lave det bedste, sjoveste, klogeste og mest uundværlige magasin i fire uger, og det er næste som at få den største julegave. I dag slog grafikerne straks ned på bestemte sider for at tjekke farverne – og journalisterne blev glade for at se artiklerne på tryk.

Forsiden bruger vi altid længe på at udvikle. Hvordan skal billedet taget? Hvad med baggrundsfarven? Se den indbydende ud – og vækker den din og andre læseres nysgerrighed?  Nu kan du se stakken – får du lyst til at tage bladet på fredag?

Glæd dig til næste fredag, hvor du kan hente det nye Samvirke i Coops butikker i hele Danmark. Du kan læse historien om, at Anders Lund Madsen drømte om statsministeriet, om pizza, hittegods og BørneTelefonen. Eller bliv inspireret i vores store tema om løb – du behøver ikke være en motionshaj for at snøre løbeskoene.