Burning Mön – En sanselig affære

SONY DSC

Vi laver selv det hele

Programmet til denne lille festival er sammensat de frivillige og gæsterne, som på Burning Mön er det samme.

Da sildebordet, som jeg nævnte i sidste indlæg, var ryddet væk, åbnede Bloody Beauty pop up salon ved siden af. Tre unge damer havde medbragt neglelak og -file, frisørsakse, body scrub, fodbad og Bloody Marys. Meget stærke Marys, så der kunne blive renset ud i hele systemet angiveligt.
SONY DSCSONY DSC

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af en eller anden grund, var det mest hankønsvæsner, der fattede neglelakken, men festival er vel plads til at udsvæve lidt. Jeg fik klippet spidserne af hårene på hånden, og jeg synes faktisk, den ser lidt slankere ud nu.

Begravelse

Således opmuntrede og velplejede veg wellnessen for en programsat begravelse. Kirsten og Fin bad om ro og folk samlede sammen.

”Vi er samlede her i dag for at tage afsked med Thildes værdighed,” lød det fra ’præsten’.

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

Mange af deltagerne kender hinanden gennem mange år, og derfor ryger der lidt henvisninger og referencer hen over hovederne på os nye. Det gør ikke så meget, for venligheden og lysten til at inkludere overskygger så rigeligt, hvad man ikke fanger i indholdet.

Det er en del af festivalens mantra at møde hinanden med åbne arme. Som der står på hjemmesiden: ’På Burning Mön lukker vi ikke øjet, men åbner det ekstra maje (de er nordjyder af oprindelse, arrangørerne – og stolte af det). Vi respekterer den fremmede og der er ingen forudsætninger for deltagelse i vores samfund.’

Altergangen bestod af Jesu Kristi tequila, men om den hedengangne værdighed og tequila har noget med hinanden at gøre, melder historien ikke noget om.

Brandmændenes vandkamp

Da graven var lukket og respekten vist, forsvandt sidstnævnte igen for en stund, for ned ad vejen kom en lille rød, dyttende bil og delte brandmandshatte ud. Bagagerummet var fyldt med vandballoner, 300 stk., så nu skulle hæmninger og tøj smides i en æresdyst.

SONY DSC

 

 

 

 

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

Reglerne var som i høvdingebold men svære at overholde med et halvt hundrede mennesker på banen, og allerede efter blot nogle få minutter var alle balloner smidt, tøj var gennemblødt, smilene smurt ud i hele ansigtet, og de to dommere havde fundet et vinderhold, som fik den gyldne brandmandshjelm.

Resten af dagen byder blandt andet på Rejekongens toiletstafet, en lille håndfuld DJs og musikalsk indslag fra Chile, England, Spanien og Ecuador med afslutning rundt om bålet.

Burning Mön – Her bor vi

SONY DSC

 

Som tidligere skrevet ligger campingområdet på en gammel mole. Jeg gik en tur ned langs vejen for at se, hvordan de andre har indrettet sig. Hvem der bare havde opfundet igloteltet og sikret sig patentet.

SONY DSC

 

Blandt teltene står en sort kasse. Det er Fernet Branca Lokalet, hvor man, hvis man spiller sine kort rigtigt – det er let nok, for pigerne med kassen er meget gavmilde – kan få sig en Fernet fra trelitersflasken sidende i skrædderstilling. Der kan være fire voksne mennesker i lokalekassen, hvis man ikke har noget imod at komme hinanden lidt ved. Det er der ingen, der har noget imod her.

SONY DSC

 

Der var ikke mange i teltene, da jeg var på spadseretur, for nede på pladsen var der sildegilde. Rene har en fiskebutik og er gæst på festivalen. Hvad bedre på en gør-det-selv-festival end at kombinere arbejde og fritid til gavn og glæde for de andre?

SONY DSC

Burning Mön

SONY DSC
SONY DSC
SONY DSC

 

Gør-det-selv-festival

Jeg er taget til en lille festival med navnet Burning Mön på Møn i Sydsjælland for at se, hvordan man kan lave en alternativ festival.

Festival forbinder jeg med et fastlagt musik- eller aktivitetsprogram, barer, blå toiletter uden skyl og vagter, der tjekker armbånd ved alle ind- og udgange. Bagved står et hold af arrangører og for at få det hele til at fungere en større eller mindre flok af frivillige.

Sådan en festival er Burning Mön ikke. Her er alle arrangører, frivillige og gæster på en og samme tid. Og så dog. Der er en lille håndfuld personer, som har fundet stedet, sat et lille markedstelt og en scene med et par pladespillere op samt gjort klar til de frivillige gæster. Men så stopper deres arrangement også stort set der.

Programmet har været undervejs i en god månes tid på Facebook, hvor folk har kunnet byde ind med den underholdning, de gerne vil stå for. Kun fantasien sætter grænser, så både musikalsk kunnen og stafetter er lige velkomne.

Dagen startede med en dukkert

Ikke for mig godt nok, men mange tog turen ud af en lille bådebro på campingpladsen, hvor festivalen bliver holdt. Tommel- og pegefinger løftet med få centimeter imellem lod til at være signalet for vandtemperaturen.

Jeg tog et ganske almindeligt brusebad i stedet og hentede min forudbestilte morgenmad i campingpladsens kiosk, hvor vi var mange, der kastede lange blikke efter kaffen. Den er nødvendig efter en lang aften med bålafslutning.

DJ Formidagpenge lagde et stille soundtrack til spisningen, som foregik fælles ved det lille store telt på festivalpladsen. Pladsen ligger med udsigt til den smukke Mønbro, som man kan se på vores 500-kronesedler.

Campingområdet ligger langs med en gammel mole, som gik ud til færgen, længe før broen blev lavet. Det kostede 50 øre at trække sin hest med færgen og 15 øre for en ged. Nu bliver molen brugt som teltplads med små ‘lommer’, hvor teltene kan ligge med udsigt til havet.

Det startede egentlig i går

Der var tjek-in i går klokken 16.00 i sand gør-det-selv-stil. Når man er på festival, skal man have et armbånd – sådan er det bare. På Burning Mön må man selv bestemme, om det skal være et armbånd, en halskæde eller noget tredje, bare det bliver lavet af perler. Der stod perler, snor og strygejern klar ved indtjekningen, så værsgo og perl løs. Det er en glimrende måde at komme i snak, at skulle forklare, hvorfor man har valgt det motiv, man nu har.

Efter tjek-in var der fri leg, fællesspisning med eget medbragt mad (Her er ingen boder, så mad og drikke skal man have med hjemmefra – gør-det-selv.), efterfulgt af stafet-leg med kattetema. Reglerne så kringlede ud, men deltagelsen var stor og flotte var de, der efter endt stafet havde fået ansigtsmalet en mere eller mindre vellignende kat.

Så kom tiden til ’Find en ven eller en teltven’. Jeg kender ikke nogen af de godt 100 deltagere, så jeg satte mig til rette ved en hvid serviet bredt ud på gulvet i markedsteltet. På servietten eller dugen, om man vil, var et levende lys og to shotglas med vin. Efter to minutter går alle mandlige drengere videre til den næste dug, hvor en ny kvindelig date sad klar.

Jeg er blevet en Burning Mön-mand

Da jeg var nået raden rundt og sad ved den sidste ’date’ udbrød hun, at jeg var hendes sidste mand. Den sidste chance for at få noget ud af sin speed-date-seance. I løbet af få minutter lå dugen på hendes hår, alle de datende var vendt mod mig sidende i to kolonner, tovholderen for aktiviteten DJ Pornstache stod ved min side, og op gennem midtergangen skred en af arrangørerne med min date under armen.

Jeg er nu blevet en Burning Mön-mand. Min svigerfar hedder Orla Hjort, og jeg kan ikke huske navnet på min Burning Mön-kvinde. Det var en overraskende drejning, og jeg spår ikke ægteskabet nogen stor fremtid, da jeg ikke har set hende siden og ægteskabsløftet lød ”Til Mön skiller jer ad.” Det er i morgen.