1,4 hyldemeter af genbrugstræ

1,4 hyldemeter

For et års tid siden fik jeg idéen til at lave boghylder af gamle europaller. Jeg har før set møbler og sager lavet af paller, men i al beskedenhed ikke som dem her. Det kan der være en ret simpel forklaring på – det er lidt af et arbejde.

Du starter med en palle. Jeg bruger kun gamle, slidte og helst grå paller, for det udtryk, jeg kan lide, er det rå.

Skil så pallen ad. Det er her, du rigtig kommer til at bande, svovle og svede. De gamle paller sidder oftest sammen med mange søm, fordi de har levet et hårdt liv og er blevet repareret mange gange. Men de skal være lidt frønnede og gerne med hakker og rustne søm, for så bliver de flottest til slut.

Det starter med en palle

Alt efter dit værktøj, dit held og pallens samarbejdsvillighed ender du efter en times tid med at have de brædder, du skal bruge. Til en hylde bruger jeg en smal og en bred pind og afskårede brede til strøere under hylderne. Der er i princippet træ nok, hvis du tager mederne med, til at lave fire hylder, men det meste, jeg har fået ud af en, er tre styk.

Når man bruger de gamle paller, er der ofte et bræt eller to, der går i stykker eller allerede er flækket og derfor ikke kan bruges.

næste

Ovenfor kan du se, hvad hele humlen i projektet er. Når du sliber de gamle brædder, kommer du ind til det rå træ nogle steder mens det andre steder er så slidt, at det stadig er mørkt. Det ligner nærmest drivtømmer, og jeg synes, det er smadder flot!

Billed to og tre er før og efter slibning med en gang sandpapir korn 120. Går du efter en barnenumse, skal du give det en efterslibning med et finere papir.

Hvis der er steder, hvor noget er brækket af, eller hvor der er store huller efter søm og knaster, sliber jeg de områder, så der ikke er nogle skarpe kanter.

Det største af billederne ovenfor er taget efter en omgang lak. Jeg bruger mat lak, for så synes jeg, træet tager sig bedst og mest naturligt ud. Men en blank lak eller måske en meget tynd hvis maling ville nok også gøre sig pænt.

Færdigt arbejde

Således det færdige resultat. Det ene af de tynde brædder knækkede undervejs #%&!, men jeg har sat det sammen igen med en metalplade, jeg havde til at ligge. Den fik seks huller og en tur på græsplænen indsmurt i salt over natten. Så passede patinaen fint til træets.

Jeg er nu oppe på syv styk af de her hylder. Dem på disse billeder er til min mor, som havde fødselsdag for nylig, men jeg tror ikke, jeg er færdig med at lave dem endnu. Ellers kan jeg sikkert sagtens finde på noget nyt at bygge af de paller, jeg har stående.

Hvem sagde et klædeskab?

Vindueshaven vol. 3

SONY DSC

Der er nu gået en måned siden jeg startede vindueshaven på Samvirke, og jeg må skamfuldt indrømme med det samme, at det ikke ser godt ud.

Jeg har forsøgt mig med at stille på vandmængden. Først fik de alt for meget (hver halve time), så fik de stadig for meget (hver anden time), og nu ved jeg snart ikke, hvad de får (hver tre timer, når der er dagslys og én gang i løbet af natten).

Jeg har læst mig til, at der kan være saltrester i lecastenene, som planterne ikke bryder sig om. Men efterhånden burde de være skyllet igennem, og vandet i kanden er skiftet flere gange. Kan du læse frustrationen mellem linjerne?

Triste jordbær

Som spået gik det ikke så godt med jordbærplanten.

Jeg er faktisk godt i gang med at slå plante nummer to ihjel. Den første var købt, så den kan jeg leve med tabet af, men den anden har jeg fået af vores grafiker Christel, så der er samvittigheden lidt sort.

Uanset samvittighed tror jeg, jeg må sande, der ikke kommer jordbær i år, for plante nummer to ser mig noget anløben ud.

Vistnok peberfrugt

Jeg forsøger mig stadig frem, og har ikke givet helt op endnu, men det er ikke så nemt, som jeg havde regnet med. Øv bøv.

Burning Mön – Historien

SONY DSC

Det startede med et sus

Det er søndag formiddag på Burning Mön, og i ledelsens Camplet bliver der drukket kaffe og slikket sår. Ledelsen er dem, der har opfundet festivalen, men de ser helst ikke sig selv som ledere.

“Der er 8 personer bag festivalen i en bestyrelse, som i fællesskab beslutter og rumsterer. Vi er en flok venner, som vil have det sjovt med at lave festival. Det har vi næsten haft i 7 år. Næsten, fordi arrangementet var ved at vokse os over hovedet for nogle år siden. Det førte til gnidninger, skænderier og sure miner, så vi tog en beslutning om at starte forfra,” siger Mikkel Iversen, som er en af drivkrafterne bag festivalen.

Færre gæster, mindre ansvar og mere fornøjelse blev kuren, som var lige, hvad doktoren ordinerede. Det er i hvert fald to meget afslappede unge mænd, der sidder i Campletten på en veloverstået festivals sidste dag. Mikkel Iversen bor i Campletten, da han kæreste er gravid og derfor, som han siger, fortjener lidt luksus. Ellers ville de ikke være blege for at slå telt op, som de andre gæster. Orla Hjort, som også er en del af bestyrelsen, er på besøg for kaffens skyld, og for at blande sig lidt i snakken.

Vi begynder fra begyndelsen

For at få historien om Burning Mön er vi nødt til først at tage en smuttur rundt i Nordjylland. Det startede i et sommerhusområde i Tversted. Her fik en gruppe venner den idé at holde en sommerfest i en af vennernes forældres sommerhus. I løbet af planlægningen blev festen til en lille festival, som tog navn efter sommerhuset. Suset så dagens lys i 2007.

 

Suset flytter

Året efter måtte Suset flytte, for i de andre sommerhuse havde man ikke været udelt begejstrede for de mange gæster, bands og støjen. Derfor landede festivalen ved en af de andre venners forældres bolig, en gård lidt uden for Asaa. Her voksede Suset lige så stille gennem de næste 4 år til knap 300 betalende gæster og 30 bands.
Efter 4 gode år, hvor det sidste var sjovest for gæsterne, måtte Suset igen flytte.

“Landmanden ved siden af var bange for, at hans køer skulle få stress. For at undgå det, måtte hele bestanden flyttes, hvis der skulle holdes festival igen. Det var ikke fair over for ham, og det var dråben, som fik bægeret til at flyde over, og grunden til, vi ville lave noget andet,” siger Mikkel Iversen.

For Susets bestyrelse var arbejdet med at lave festival større ned fornøjelsen. De havde startet det for at gøre hinanden og deres gæster glade, men endte med at blive trætte af arbejdet og hinanden undervejs. De satte sig derfor ned og besluttede sig for at noget nyt måtte ske.

 

Suset bliver til Burning Mön

Hele ånden bag festivalen flyttede derfor til et nyt sted. En af gæsterne på Suset i Asaa havde hørt at festivalen skulle flytte, og tilbød at festivalen kunne blive holdt på hendes forældres campingplads på Møn. Der er et stykke vej fra Asaa til Møn, men da de fleste af de 8 allerede boede i Køenhavn, var afstanden fra tanke til handling ikke slet så stor.

Det er nu to år siden, Suset blev til Burning Mön, og det er en beslutning, de 8 er glade for, for de var ikke klar til at holde op med at lave festival.

 

Hvad er det der Burning Mön så for noget?

Mikkel Iversen beskriver Burning Mön som en festival, hvor man respekterer hinanden, hvor der ingen forudsætninger er for at deltage i festen, og hvor alle mødes på lige fod. Sådan var Suset også langt hen ad vejen. Der var ikke noget hold af frivillige til at hjælpe, men folk hjalp til, fordi de var venner af bestyrelsen, eller fordi det bare var sådan, man gjorde. Alligevel blev det for meget en festival for gæsterne og for lidt for arrangørerne.

“For at lave om på det, besluttede vi i bestyrelsen at lade stort set det hele være op til gæsterne. Vi sætter rammerne i samarbejde med Campinglone, som har pladsen, i form af et telt, lys, lydudstyr og brænde til bålet. Programmet bliver lavet af gæsterne selv, som løbende melder ind via festivalens Facebook-side, hvad de vil bidrage med og oprydningen tager vi os alle sammen af i fællesskab,” siger Mikkel Iversen.

På hjemmesiden og på gruppens Facebook-side kan man udover programmet finde festivalens mantra. Det er en slags regelsæt for, hvordan man opfører sig på festivalen, og hvad der forventes. Lad os slutte af med de sidste tre punkter på listen.

GLÖD

Åben op for dig selv, find din indre glöd og del den med den ved din side. Fortsæt til solen bliver röd!

PRÖV

Prö’nu’lie’å’hör her! Det nu du har chancen for at prøve noget nyt, derfor skal alle til Suset – Burning Mön.

MÖG

Det vigtigste punkt til Burning Mön er at ingen må se, du har været der. Derfor skal alle spor slettes, og vi efterlader sammen Mön smukkere, end da vi kom ♥