Burning Mön – Historien

SONY DSC

Det startede med et sus

Det er søndag formiddag på Burning Mön, og i ledelsens Camplet bliver der drukket kaffe og slikket sår. Ledelsen er dem, der har opfundet festivalen, men de ser helst ikke sig selv som ledere.

“Der er 8 personer bag festivalen i en bestyrelse, som i fællesskab beslutter og rumsterer. Vi er en flok venner, som vil have det sjovt med at lave festival. Det har vi næsten haft i 7 år. Næsten, fordi arrangementet var ved at vokse os over hovedet for nogle år siden. Det førte til gnidninger, skænderier og sure miner, så vi tog en beslutning om at starte forfra,” siger Mikkel Iversen, som er en af drivkrafterne bag festivalen.

Færre gæster, mindre ansvar og mere fornøjelse blev kuren, som var lige, hvad doktoren ordinerede. Det er i hvert fald to meget afslappede unge mænd, der sidder i Campletten på en veloverstået festivals sidste dag. Mikkel Iversen bor i Campletten, da han kæreste er gravid og derfor, som han siger, fortjener lidt luksus. Ellers ville de ikke være blege for at slå telt op, som de andre gæster. Orla Hjort, som også er en del af bestyrelsen, er på besøg for kaffens skyld, og for at blande sig lidt i snakken.

Vi begynder fra begyndelsen

For at få historien om Burning Mön er vi nødt til først at tage en smuttur rundt i Nordjylland. Det startede i et sommerhusområde i Tversted. Her fik en gruppe venner den idé at holde en sommerfest i en af vennernes forældres sommerhus. I løbet af planlægningen blev festen til en lille festival, som tog navn efter sommerhuset. Suset så dagens lys i 2007.

 

Suset flytter

Året efter måtte Suset flytte, for i de andre sommerhuse havde man ikke været udelt begejstrede for de mange gæster, bands og støjen. Derfor landede festivalen ved en af de andre venners forældres bolig, en gård lidt uden for Asaa. Her voksede Suset lige så stille gennem de næste 4 år til knap 300 betalende gæster og 30 bands.
Efter 4 gode år, hvor det sidste var sjovest for gæsterne, måtte Suset igen flytte.

“Landmanden ved siden af var bange for, at hans køer skulle få stress. For at undgå det, måtte hele bestanden flyttes, hvis der skulle holdes festival igen. Det var ikke fair over for ham, og det var dråben, som fik bægeret til at flyde over, og grunden til, vi ville lave noget andet,” siger Mikkel Iversen.

For Susets bestyrelse var arbejdet med at lave festival større ned fornøjelsen. De havde startet det for at gøre hinanden og deres gæster glade, men endte med at blive trætte af arbejdet og hinanden undervejs. De satte sig derfor ned og besluttede sig for at noget nyt måtte ske.

 

Suset bliver til Burning Mön

Hele ånden bag festivalen flyttede derfor til et nyt sted. En af gæsterne på Suset i Asaa havde hørt at festivalen skulle flytte, og tilbød at festivalen kunne blive holdt på hendes forældres campingplads på Møn. Der er et stykke vej fra Asaa til Møn, men da de fleste af de 8 allerede boede i Køenhavn, var afstanden fra tanke til handling ikke slet så stor.

Det er nu to år siden, Suset blev til Burning Mön, og det er en beslutning, de 8 er glade for, for de var ikke klar til at holde op med at lave festival.

 

Hvad er det der Burning Mön så for noget?

Mikkel Iversen beskriver Burning Mön som en festival, hvor man respekterer hinanden, hvor der ingen forudsætninger er for at deltage i festen, og hvor alle mødes på lige fod. Sådan var Suset også langt hen ad vejen. Der var ikke noget hold af frivillige til at hjælpe, men folk hjalp til, fordi de var venner af bestyrelsen, eller fordi det bare var sådan, man gjorde. Alligevel blev det for meget en festival for gæsterne og for lidt for arrangørerne.

“For at lave om på det, besluttede vi i bestyrelsen at lade stort set det hele være op til gæsterne. Vi sætter rammerne i samarbejde med Campinglone, som har pladsen, i form af et telt, lys, lydudstyr og brænde til bålet. Programmet bliver lavet af gæsterne selv, som løbende melder ind via festivalens Facebook-side, hvad de vil bidrage med og oprydningen tager vi os alle sammen af i fællesskab,” siger Mikkel Iversen.

På hjemmesiden og på gruppens Facebook-side kan man udover programmet finde festivalens mantra. Det er en slags regelsæt for, hvordan man opfører sig på festivalen, og hvad der forventes. Lad os slutte af med de sidste tre punkter på listen.

GLÖD

Åben op for dig selv, find din indre glöd og del den med den ved din side. Fortsæt til solen bliver röd!

PRÖV

Prö’nu’lie’å’hör her! Det nu du har chancen for at prøve noget nyt, derfor skal alle til Suset – Burning Mön.

MÖG

Det vigtigste punkt til Burning Mön er at ingen må se, du har været der. Derfor skal alle spor slettes, og vi efterlader sammen Mön smukkere, end da vi kom ♥

 

Burning Mön – Vælg dit eget ‘armbånd’

samlet

Som tidligere skrevet var et af gør-det-selv-tiltagene på Burning Mön, at man selv skulle lave sit armbånd. Armbånd blev på festivalen fællesbetegnelsen for alle typer adgangsbeviser. Langt de fleste lavede en halskæde, hvor man kunne vise sin identitet frem på en flatterende facon – sådan da.

Hvis du skulle være i tvivl, ser du på billedet øverst fra venstre en fakkel, en afbildning af Karlsvognen, en sambarumpet og en reje.

 

Burning Mön – En sanselig affære

SONY DSC

Vi laver selv det hele

Programmet til denne lille festival er sammensat de frivillige og gæsterne, som på Burning Mön er det samme.

Da sildebordet, som jeg nævnte i sidste indlæg, var ryddet væk, åbnede Bloody Beauty pop up salon ved siden af. Tre unge damer havde medbragt neglelak og -file, frisørsakse, body scrub, fodbad og Bloody Marys. Meget stærke Marys, så der kunne blive renset ud i hele systemet angiveligt.
SONY DSCSONY DSC

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af en eller anden grund, var det mest hankønsvæsner, der fattede neglelakken, men festival er vel plads til at udsvæve lidt. Jeg fik klippet spidserne af hårene på hånden, og jeg synes faktisk, den ser lidt slankere ud nu.

Begravelse

Således opmuntrede og velplejede veg wellnessen for en programsat begravelse. Kirsten og Fin bad om ro og folk samlede sammen.

”Vi er samlede her i dag for at tage afsked med Thildes værdighed,” lød det fra ’præsten’.

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

Mange af deltagerne kender hinanden gennem mange år, og derfor ryger der lidt henvisninger og referencer hen over hovederne på os nye. Det gør ikke så meget, for venligheden og lysten til at inkludere overskygger så rigeligt, hvad man ikke fanger i indholdet.

Det er en del af festivalens mantra at møde hinanden med åbne arme. Som der står på hjemmesiden: ’På Burning Mön lukker vi ikke øjet, men åbner det ekstra maje (de er nordjyder af oprindelse, arrangørerne – og stolte af det). Vi respekterer den fremmede og der er ingen forudsætninger for deltagelse i vores samfund.’

Altergangen bestod af Jesu Kristi tequila, men om den hedengangne værdighed og tequila har noget med hinanden at gøre, melder historien ikke noget om.

Brandmændenes vandkamp

Da graven var lukket og respekten vist, forsvandt sidstnævnte igen for en stund, for ned ad vejen kom en lille rød, dyttende bil og delte brandmandshatte ud. Bagagerummet var fyldt med vandballoner, 300 stk., så nu skulle hæmninger og tøj smides i en æresdyst.

SONY DSC

 

 

 

 

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

Reglerne var som i høvdingebold men svære at overholde med et halvt hundrede mennesker på banen, og allerede efter blot nogle få minutter var alle balloner smidt, tøj var gennemblødt, smilene smurt ud i hele ansigtet, og de to dommere havde fundet et vinderhold, som fik den gyldne brandmandshjelm.

Resten af dagen byder blandt andet på Rejekongens toiletstafet, en lille håndfuld DJs og musikalsk indslag fra Chile, England, Spanien og Ecuador med afslutning rundt om bålet.