Vi laver julekager på Samvirke

former og kogler
kanel og cookies
line ordner tallerkener

Jul på Samvirke skal smage af kager, blev vi enige om. Nu er julen jo meget veldefineret på forhånd, i hvert fald, når det gælder mad. Det kan være kager, konfekt, sødt og sukret. Det kan være fedt, fede ænder, svin og sild, og så må vi finde på noget nyt inden for den ramme. Hvad skal kagerne så smage af, hvis vi bliver enige om, at lave en kagejul i Samvirke? De kan være danske og brunkageagtige, svenske og luciaagtige med eksotiske krydderier og glögg til, tyske og tunge? Det prøver vi måske næste år. I år skal de nemlig være amerikanske og lidt uartige fandt vi ud af, fordi vi havde mødt Morten Skærved, som har lavet bøger blandt andet om kager både de sønderjyske kaffebordskager og solide amerikanske kager.

Kage som et hus i skoven

Vi vidste, at amerikanske kager er meget store og meget søde, måske lidt overdrevne på alle måder, og de ser sikkert sjove ud, tænkte vi, så vi var godt spændte, da vi pakkede vores vildeste kageformer ud i fotograf Peter Kams køkken. Vi kunne bage kage som en borg eller som et hus i skoven, det var den vi valgte, vi kunne også have fundet en mere traditionel. Så lavede vi to slags cookies og en bradepande fuld af kanelsnegle, ikke de danske, men den amerikanske udgave. Den ligner vores, men smager lidt anderledes.

Chokoladekage med pebermynte

Jeg var mest spændt på formen. Jeg har aldrig før kastet mig ud i kage i en form fuld af tårne og gesvejsninger med alle mulige små kringelkroge, hvor det kan gå galt og dejen kan blive siddende fast, så kagen ikke kommer helt ud af formen. Det gik godt og var slet ikke så svært. Det er bare vigtigt at pensle formen ned i alle kroge med smeltet smør. Vores smukke chokoladekage kom fint ud af formen med alle dele i behold. Den skulle lige sætte sig og køle af, før den kunne vendes ud af formen og dekoreres med det vildeste amerikanertrick: Glasur med knuste pebermyntebolcher. Det ser flot ud, og det smager bare godt på chokoladekage. Kagen hedder Devil’s Food, fordi den er helt sort af de vilde mængder kakao, man skal bruge. Amerikanerne laver altid deres chokoladerkager af kakao og ikke af chokolade, fordi kakaoen giver en mere tæt chokoladesmag end pladechokolade, som er iblandet smag af kakaofedt.

Meget høje kanelsnegle

Cinnamon Rolls, kanelsnegle i kageform var vores næste gedigne kage. Vi danskere forbinder kanel med jul, det gør amerikanerne ikke. De bruger kagen til morgenmad (!), når det skal være ekstra hyggeligt, og de blander gerne smagen af kanel med vanilje, som de elsker.  Vores kanelruller er med kanel og smør som fyld, og vanilje og smør i glasuren, som bliver fed og cremet. Når vi presser kanelsneglene sammen i en form bliver de høje og meget saftige. Supergode til en brunch, tænker jeg. Måske en julebrunch.

Amerika møder Danmark i cookies

Amerikanerne må gerne sætte alt muligt på deres morgenbord, siger Morten: kage, bønner, bacon, pandekage, brød, grød, pølser. De kan ikke helt se, hvad de mange regler skal gøre godt for.

Vores Cookies blev amerikanske, men alligevel lidt julede og danske. Vi har tranebær i en af de to slags cookies. Tranebær er jo meget amerikanske, men kunne også erstattes af kirsebær. Det blev til en maget frugtagtig kage. I den anden type har vi nougat og marcipan, så den fik lidt smag af kransekage og konfekt.

Vores blærekager

Vi fik fire meget blærede kager, som faktisk var nemme at lave. Vi fik en masse viden om, at nybyggerne først lærte at laver kager, da de kom til Amerika, fordi det var her, de første gang oplevede at sukker, æg og frugt var til at skaffe for almindelige mennesker. Derfor udviklede de også deres egne vilde kager. Og jeg fik nogen gode ideer til nye kager der skal prøves. Jeg laver somme tider kanelsnegle. Næste gang tager jeg den amerikanske udgave. Opskrifterne kommer i Samvirke i december.

Lykken er at læse nye magasiner

image

Jeg har netop været i USA – i New York – og har taget en stak magasiner med hjem til redaktionen. Det er altid godt at lade sig inspirere og holde lidt øje med, hvad der sker på den amerikanske magasinhylde.

Magasinet Live Happy (Lev Lykkeligt) er en helt ny titel. Redaktøren byder velkommen til det første nummer med at motivere, hvorfor lykke og glæde er begreber, som det er værd at skabe et magasin og et website omkring. Hun skriver blandt andet:

- Lykkelige mennesker lever længere og har et bedre helbred
- Lykkelige mennesker har større personlig succes på arbejdsmarkedet
- Lykkelige mennesker har stærkere relationer til andre mennesker

Bladet går så i gang med at dissekere, hvad lykke egentlig er, og hvordan man kan forfølge den.
Der er artikler om de mange studier, der gøres over hele den vestlige verden i begrebet lykke og positiv psykologi, men der er også mere jordnære artikler om glæden ved at give hjemmelavede gaver (og ideer til dem), om at lære sine børn at arbejde frivilligt, om at fokusere på det, der fungerer i livet, i stedet for den negative fejlfinderkultur, som vi er mange, der forfalder til.

Redaktøren deler også ud af sine egne lykkestunder. Hjemmelavet græskartærte kan gøre hende lykkelig, men kun for en stund. Børnene, ægtefællen, bedstemoren og hunden er lidt mere holdbare kilder til lykke.

For mig er det lykken at læse nye inspirerende magasiner som dette, selv om det på udsatte steder bliver en anelse for religiøst til min smag.

Hvad tænker I, skal Samvirke jagte lykken lidt mere i sine artikler?