Vindueshaven springer ud

SONY DSC

SpirerSå kom der planter i potterne, og sikke det ser ud.

Min tålmodighed og min iver for at komme i gang har fået mig til at snyde en smule. Planterne har jeg købt forspiret, hvorefter jeg har taget det meste af jorden om rødderne fra, så de stort set kun står i lecastenene.
Jeg ved, Jacob Lange bruger noget, der hedder Jiffy-pots, som er en slags tørvebriket, der udvider sig i vand, til at så sine frø i. Når de har spiret sig store nok, flytter han hele den lille tørvepotte over i vindueshaven. Det vil jeg prøve næste gang.

SONY DSC

 

 

 

 


 

Toppen af planterækken

Det ser nysseligt, grønt og lækkert ud, synes jeg, og jeg håber meget, planterne vil trives. Det første stykke tid kommer til at gå med at justere vandmængden, så planterne hverken får for meget eller for lidt. Jeg er ikke specielt grønfingret, så det bliver spændende, om jeg kan få de små planter til at vokse.

Jeg har plantet peberfrugter, jordbær og chilli. Jordbærene er jeg spændt på, for de, har jeg fået at vide, vokser bedst i sandet jord, men nu får vi se.

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

De første fejl

Efter at have sat anlægget op, kan jeg konstatere, det ville have været smartere at bore hullet i vandkanden under bunden og ikke bare lavt i siden. Den skal nemlig fyldes mere end halvt op, før der er tryk nok på vandet til at det løber gennem slangen. Derfor har jeg eleveret den lidt for at øge trykket.

Den anden fejl er at sætte en tilbageløbsventil mellem kanden og t-stykket. Det er ikke nødvendigt, og giver bare endnu et sted, der kan samle sig snavs og alger. Så må jeg leve med at gøre den ren også.

Sidste observation er ikke som sådan en fejl, men havde jeg trukket sorte slanger i stedet for de gennemsigtige, ville der ikke dannes algevækst i dem, da solen ikke når igennem. Det ville have givet mig mindre rengøring, men også et lidt kedeligere udtryk, så jeg kan ikke rigtig bestemme mig til, hvad der er bedst.

Nu er det bare at vente og se, hvad der sker. Der kommer mere.

Samvirkes egen windowfarm

IMG_0898


I majudgaven af Samvirke kunne du læse om arkitekten Jakob Lange og hans flotte vindueshave, som blomstrer året rundt uden brug af jord og stort set passer sig selv. Hvis ikke du har læst det, kan du gøre det her.

Hvad er det så for noget?

En windowfarm, eller vindueshave, som det hedder på redaktionen, virker ved at man vander flere gange om dagen med næringsberiget vand. Det hedder hydrofonisk dyrkning.

Det lyder teknisk, men hydrofonisk dyrkning betyder, at planterne får næring direkte gennem vand i stedet for at trække den ud af jorden.

Når man dyrker grøntsager i jord, udvikler de et større rodnet, fordi jorden giver plads til, at rødderne kan strække sig i deres søgen efter vand og næring.
Når planterne bliver dyrket uden jord og får tilført alle næringsstofferne i vandet, bruger de flere kræfter på at gro opad. Det betyder, at udbyttet bliver større. Dermed kan man med vinduesgrøntsager høste oftere og som bonus slippe for at få jord i vindueskarmen eller på gulvet.

Det må vi prøve

Efter besøget hos Jakob Lange tænkte vi, at det kunne være sjovt at se, om vi også kunne lave en vindueshave på redaktionen. Så tænkt så gjort – eller i hvert fald på vej til at gøre.

Nedenfor kan du se, hvordan vindueshaven i Samvirkes udgave er blevet til.

samvirkehaven

Her er, hvad, jeg regnede med, der skulle bruges til at lave en vindueshave. Jeg tog kun fejl med kabelklipsene, en af krogene og en af tilbageløbsventilerne.

  1.  Tre urtepotter efter eget valg. Der skal være eller laves hul i bunden.
  2. Tre inderpotter. De fyldes med lecasten, som planten skal sættes i.
  3. En luftpumpe.
  4. Et tænd- og slukur.
  5. Luftslange efter behov. Cirka fem meter til tre potter.
  6. To kroge pr. plantesøjle til ophængning (men du kan godt nøjes med en).
  7. Én tilbageløbsventil. Jeg troede, der skulle en på mellem vandreservoiret og t-samlingen, men det er ikke nødvendigt.
  8. En justeringsventil, så du kan styre, hvor meget tryk, der skal være på luften fra pumpen.
  9. En t-samling, hvor vand og luft mødes og skuder opad.
  10. Snor eller wire til ophængning.
  11. En sugekop med hul til vandslange skal limes i bunden af nederste potte. Du kan selv lave hullet.
  12. Strips til at fæste slange langs snor eller wire.
  13. Kabelklips til fæstning af slange i vindueskarm/på væg. (Det var i hvert fald den oprindelige tanke, men det virker egentlig bedst, hvis det bare ligger på gulvet foran reservoiret).
  14. Yderligere skal du bruge en vandbeholder med udløb i bunden.

Her er bunden af vores set-up. Vandkanden virker som reservoir for vand iblandet gødning.

Opsætning. Her er bunden af vores set-up.

  • Vandkanden virker som reservoir for vand iblandet gødning. Jeg har boret et lille hul i bunden og limet en slange fast i det. Når kanden er fyldt op, ‘trykker’ vandet sig ud gennem slangen.
  • Det sammenrullede slange er en slags vandlås, som sørger for, at luftpumpen ikke skubber vandet tilbage i vandkanden.
  • Der sidder en tilbageløbsventil på slangen foran luftpumpen, så vadet omvendt ikke bliver presset ind i den, når den ikke pumper.
  • Den lille sorte fidus med en knold på er en ventil, som man kan stille på lufttrykket på. Hvis der kommer for meget luft igennem, bliver vandet ikke løftet med op men skubbet væk fra t-samlingen (den hvor der går en slange videre op ved siden af potten), og hvis der kommer for lidt kommer vandet ikke med hele vejen op.
  • I bunden af potten er der en slange, som går tilbage i reservoiret, så det vand, der ikke bliver optaget af planterne kan blive brugt igen.

Næste indlæg kommer til at handle om, hvordan hele herligheden ser ud med planter i.