Om bloggen

Velkommen til Samvirkes blog

Bloggen er vores forsøg på at lave en mere personlig tilgang til noget af det stof, Samvirke beskæftiger sig med.

Vi vil her blogge om de emner, der interesserer os hver især på redaktionen. Derfor vil du også opleve, at noget af det, vi lægger ud, ikke passer ind i de rammer, der normalt er i bladet eller på vores hjemmeside.

Noget, som vil være ganske anderledes på bloggen, end det er både i bladet og på hjemmesiden, er, måden vi skriver på. Blog-formatet har en mere fri tone. Her skriver vi ‘jeg’, og vi siger vores mening.

I journalistik holder journalisten sig udenfor og lader læseren tage stilling, men her vil du kunne læse, hvad vi synes og mener om de ting, vi skriver om – også selvom det “bare” handler om, hvilke potter skribenten synes, var flottest til en hængehave, eller hvorfor han/hun bedst kan lide de røde lakridssnore.

Vi håber, du som os synes, det er en sjov og interessant måde at gribe tingene an på.