Burning Mön – Historien

SONY DSC

Det startede med et sus

Det er søndag formiddag på Burning Mön, og i ledelsens Camplet bliver der drukket kaffe og slikket sår. Ledelsen er dem, der har opfundet festivalen, men de ser helst ikke sig selv som ledere.

“Der er 8 personer bag festivalen i en bestyrelse, som i fællesskab beslutter og rumsterer. Vi er en flok venner, som vil have det sjovt med at lave festival. Det har vi næsten haft i 7 år. Næsten, fordi arrangementet var ved at vokse os over hovedet for nogle år siden. Det førte til gnidninger, skænderier og sure miner, så vi tog en beslutning om at starte forfra,” siger Mikkel Iversen, som er en af drivkrafterne bag festivalen.

Færre gæster, mindre ansvar og mere fornøjelse blev kuren, som var lige, hvad doktoren ordinerede. Det er i hvert fald to meget afslappede unge mænd, der sidder i Campletten på en veloverstået festivals sidste dag. Mikkel Iversen bor i Campletten, da han kæreste er gravid og derfor, som han siger, fortjener lidt luksus. Ellers ville de ikke være blege for at slå telt op, som de andre gæster. Orla Hjort, som også er en del af bestyrelsen, er på besøg for kaffens skyld, og for at blande sig lidt i snakken.

Vi begynder fra begyndelsen

For at få historien om Burning Mön er vi nødt til først at tage en smuttur rundt i Nordjylland. Det startede i et sommerhusområde i Tversted. Her fik en gruppe venner den idé at holde en sommerfest i en af vennernes forældres sommerhus. I løbet af planlægningen blev festen til en lille festival, som tog navn efter sommerhuset. Suset så dagens lys i 2007.

 

Suset flytter

Året efter måtte Suset flytte, for i de andre sommerhuse havde man ikke været udelt begejstrede for de mange gæster, bands og støjen. Derfor landede festivalen ved en af de andre venners forældres bolig, en gård lidt uden for Asaa. Her voksede Suset lige så stille gennem de næste 4 år til knap 300 betalende gæster og 30 bands.
Efter 4 gode år, hvor det sidste var sjovest for gæsterne, måtte Suset igen flytte.

“Landmanden ved siden af var bange for, at hans køer skulle få stress. For at undgå det, måtte hele bestanden flyttes, hvis der skulle holdes festival igen. Det var ikke fair over for ham, og det var dråben, som fik bægeret til at flyde over, og grunden til, vi ville lave noget andet,” siger Mikkel Iversen.

For Susets bestyrelse var arbejdet med at lave festival større ned fornøjelsen. De havde startet det for at gøre hinanden og deres gæster glade, men endte med at blive trætte af arbejdet og hinanden undervejs. De satte sig derfor ned og besluttede sig for at noget nyt måtte ske.

 

Suset bliver til Burning Mön

Hele ånden bag festivalen flyttede derfor til et nyt sted. En af gæsterne på Suset i Asaa havde hørt at festivalen skulle flytte, og tilbød at festivalen kunne blive holdt på hendes forældres campingplads på Møn. Der er et stykke vej fra Asaa til Møn, men da de fleste af de 8 allerede boede i Køenhavn, var afstanden fra tanke til handling ikke slet så stor.

Det er nu to år siden, Suset blev til Burning Mön, og det er en beslutning, de 8 er glade for, for de var ikke klar til at holde op med at lave festival.

 

Hvad er det der Burning Mön så for noget?

Mikkel Iversen beskriver Burning Mön som en festival, hvor man respekterer hinanden, hvor der ingen forudsætninger er for at deltage i festen, og hvor alle mødes på lige fod. Sådan var Suset også langt hen ad vejen. Der var ikke noget hold af frivillige til at hjælpe, men folk hjalp til, fordi de var venner af bestyrelsen, eller fordi det bare var sådan, man gjorde. Alligevel blev det for meget en festival for gæsterne og for lidt for arrangørerne.

“For at lave om på det, besluttede vi i bestyrelsen at lade stort set det hele være op til gæsterne. Vi sætter rammerne i samarbejde med Campinglone, som har pladsen, i form af et telt, lys, lydudstyr og brænde til bålet. Programmet bliver lavet af gæsterne selv, som løbende melder ind via festivalens Facebook-side, hvad de vil bidrage med og oprydningen tager vi os alle sammen af i fællesskab,” siger Mikkel Iversen.

På hjemmesiden og på gruppens Facebook-side kan man udover programmet finde festivalens mantra. Det er en slags regelsæt for, hvordan man opfører sig på festivalen, og hvad der forventes. Lad os slutte af med de sidste tre punkter på listen.

GLÖD

Åben op for dig selv, find din indre glöd og del den med den ved din side. Fortsæt til solen bliver röd!

PRÖV

Prö’nu’lie’å’hör her! Det nu du har chancen for at prøve noget nyt, derfor skal alle til Suset – Burning Mön.

MÖG

Det vigtigste punkt til Burning Mön er at ingen må se, du har været der. Derfor skal alle spor slettes, og vi efterlader sammen Mön smukkere, end da vi kom ♥

 

Burning Mön – Vælg dit eget ‘armbånd’

samlet

Som tidligere skrevet var et af gør-det-selv-tiltagene på Burning Mön, at man selv skulle lave sit armbånd. Armbånd blev på festivalen fællesbetegnelsen for alle typer adgangsbeviser. Langt de fleste lavede en halskæde, hvor man kunne vise sin identitet frem på en flatterende facon – sådan da.

Hvis du skulle være i tvivl, ser du på billedet øverst fra venstre en fakkel, en afbildning af Karlsvognen, en sambarumpet og en reje.

 

Burning Mön – Derfor tager de afsted

mön

SONY DSC

 

 

 

 

 


Jakob, 36 år oprindeligt fra Nordjylland

Det tiltalende ved den her festival er, at historien og stedet er godt og passer sammen. Alt det, folk bidrager med, giver mere, end hvad man måske kan regne med at få ud af et fastlagt program. Friheden og måden at komme hinanden ved på er helt speciel og fed.

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

Bodil Signe, 25 år bor på Nørrebro

Det er mine forældre, der har gården og Camping Mønbroen, hvor vi får lov at være. Der er ikke så mange gæster på den her tid af året, så derfor kan vi holde Burning Mön uden at genere nogen. Idéen til at lægge arrangementet her var nok lidt min, men da jeg foreslog det, var jeg ikke klar over, det også ville blive til noget. Jeg synes, det er skønt, at man kan deltage, som man har lyst, og at vi alle er med til at holde og lave festival sammen.

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

Arvid, 27 år fra Skåne

Jeg fejrede midsommer med nogle, som er med her. De overtalte mig og fire andre, som har taget turen herover. Jeg troede egentlig, det ville være meget større, men det er rart, at her er roligt, sjovt og godt at være, og vi hygger os med venner og nye venner. Vores bidrag var et krebsegilde, og det er rart at være en del af festen på den måde.

SONY DSC

 

 

 

 

 

 

Jonathan, 25 år fra Skåne

Jeg er med i bilen med de andre svenskere. Vi er en god håndfuld afsted. Vi har midsommerfesten og Burning Mön sammen, som jeg håber kan blive en tradition, for her er sjovt og rart. Jeg tror, danskerne satte pris på vores bidrag med krebs, svensk musik og snaps. Der var godt nærvær, og jeg synes, det var meget vellykket. Så vi er fornøjede.