Det er ikke kun skæg at have det

SONY DSC

At lide i stilhed

Det er ikke sikkert, du tænker over det i din dagligdag, men rundt omkring i verden går der folk, som er afskåret fra en normal livsførelse – det er ganske givet deres egen skyld, men det betyder ikke, at de ikke lider.

De lider i stilhed, for de er af den art, som ikke beklager sig over stort eller småt. De går gennem livet med et overskæg, og selvom der med en behåret overlæbe følger både stolthed og selvværd, kan det alligevel ske, at en situation stikker lidt i hjertet.

Her følger et af de mest klassiske eksempler og en guide til at komme igennem med det meste af stoltheden intakt.

Den frygtede ristede

Du går hen ad gaden med hovedet hævet – ikke nok til at folk blive irriterede men lige nok til, at det lader sig syne, at du ved noget, de andre ikke ved. Du har en overlæbe, som ikke bukker sig for vinterkulden. Det er cirka 7 x 3 centimeter hud dækket af rent selvværd, og det er din hemmelighed, som får hovedet til at hæve sig en anelse.

Problemet opstår, når du på din færd gennem byen fanger duften fra pølsevognen, den svimesvangre duft, som på én gang glæder og gør dig trist. I din hårløse ungdoms overmod var den ristede med det hele ikke noget problem. Vist grattede lidt kondiment ud under næsen, men et raskt strøg med baghånden gjorde fluks læben ren igen. Sådan er det ikke længere.

Løsningen skal du ikke lede længere efter nu. Hemmeligheden ligger i serveringen. Pølsemanden vil sandsynligvis ryste på hovedet af dig, eller hvis han også er med i den skæggede klub, vil han takke dig.

Pak dog din dog rigtigt

  1. Du tager dit brød og putter en af de tre flydende ingredienser i bunden.
  2. Drys rå løg ned i brødet.
  3. Læg din pølse i.
  4. Lav en stribe på hver side af pølsen med de sidste to flydende ingredienser. Pas på ikke at få det ud på brødet.
  5. Drys stegte løg, så de bliver holdt mellem de to striber flydende.
  6. Læg et låg på det hele af syltede agurkeskiver.

Dette er mit råd til at lave en hotdog med det hele, som giver dig overtaget. Du vil nu kunne stille dig på gaden og nyde en pølse uden at have følgeskab af lugten resten af dagen.

Velbekomme

Personlighed på formel: Sådan er jeg

klods

For ikke så længe siden blev vi personlighedstestede på redaktionen, så vi kunne blive klogere på os selv men også på hinanden. Indrømmet gav jeg ikke meget for det på forhånd – sådan at skulle svare ja og nej til en række spørgsmål og så få en computer til at fortælle mig, hvad jeg er for en størrelse. Jeg mener, det kan jeg da se på badevægten og fornemme i hovedet.

Men lidt til skamme blev mine fordomme faktisk bragt, da min personlighedsprofil blev printet ud. Den rammer faktisk temmelig godt – også der hvor den ikke er for min person så klædelig.

Jeg er fire klodser

Vi fik fire skumklodser hver, som man ved at sætte sammen i den rækkefølge, der passer til den enkelte person, og som man kan sætte på sit skrivebord, så kollegerne kan forstå, hvorfor man er så sløv i optrækket eller så kontant i sine udmeldinger.

På billedet kan du se, hvordan jeg er. Men måske du skal have lidt mere at bygge dine antagelser på. Her får du fortolkningen af farverne og sammensætningen af mit sind:

Grøn i toppen betyder, at jeg er jovial, betænksom, samvittighedsfuld og rundkredsagtig på den der vi-skal-alle-have-det-godt-og-være-enige måde.

Rød betyder, at jeg ikke gider så meget pjat. Jeg vil hellere gøre end at snakke, og jeg er lidt ligeglad med, om folk bliver sure, når jeg skærer alt over én kam og trumfer min mening igennem.

Blå betyder, at jeg gerne vil have, at aftaler bliver indgået og overholdt. Jeg er ikke god til ustruktur og roderi, og vil have at ting kan måles og vejes i stedet for at føles.

Gul er den kreative klods. Den viser, nu den er i bunden, at jeg ikke trives med løse aftaler og alt for brede rammer. Jeg kan heller ikke finde på noget fantasifuldt.

Men er jeg så enig?

Ikke helt. Jeg ville selv have sat den gule op mod toppen og den blå helt i bunden (se på billedet nedenfor hvorfor). Heldigvis udelukker det ene ikke det andet, og bare fordi min kreativitet er i bund, betyder det ikke, at den ikke eksisterer – pyha! Det er nok meget godt, når jeg arbejder i et nogenlunde kreativt fag.

Men som vi også fik at vide, er sådan en personlighedstest og en bette håndfuld klodser med farver en rettesnor og ikke et endeligt facit. Så kan jeg trøste mig med det og læne mig op ad min oprindelige skepsis for, at sådan en klump printplader og teknikfidus kan fortælle mig, hvordan jeg er.

bord

Der er ikke meget blå klods her, men jeg synes nu alligevel, det er et godt sted at være.

1,4 hyldemeter af genbrugstræ

1,4 hyldemeter

For et års tid siden fik jeg idéen til at lave boghylder af gamle europaller. Jeg har før set møbler og sager lavet af paller, men i al beskedenhed ikke som dem her. Det kan der være en ret simpel forklaring på – det er lidt af et arbejde.

Du starter med en palle. Jeg bruger kun gamle, slidte og helst grå paller, for det udtryk, jeg kan lide, er det rå.

Skil så pallen ad. Det er her, du rigtig kommer til at bande, svovle og svede. De gamle paller sidder oftest sammen med mange søm, fordi de har levet et hårdt liv og er blevet repareret mange gange. Men de skal være lidt frønnede og gerne med hakker og rustne søm, for så bliver de flottest til slut.

Det starter med en palle

Alt efter dit værktøj, dit held og pallens samarbejdsvillighed ender du efter en times tid med at have de brædder, du skal bruge. Til en hylde bruger jeg en smal og en bred pind og afskårede brede til strøere under hylderne. Der er i princippet træ nok, hvis du tager mederne med, til at lave fire hylder, men det meste, jeg har fået ud af en, er tre styk.

Når man bruger de gamle paller, er der ofte et bræt eller to, der går i stykker eller allerede er flækket og derfor ikke kan bruges.

næste

Ovenfor kan du se, hvad hele humlen i projektet er. Når du sliber de gamle brædder, kommer du ind til det rå træ nogle steder mens det andre steder er så slidt, at det stadig er mørkt. Det ligner nærmest drivtømmer, og jeg synes, det er smadder flot!

Billed to og tre er før og efter slibning med en gang sandpapir korn 120. Går du efter en barnenumse, skal du give det en efterslibning med et finere papir.

Hvis der er steder, hvor noget er brækket af, eller hvor der er store huller efter søm og knaster, sliber jeg de områder, så der ikke er nogle skarpe kanter.

Det største af billederne ovenfor er taget efter en omgang lak. Jeg bruger mat lak, for så synes jeg, træet tager sig bedst og mest naturligt ud. Men en blank lak eller måske en meget tynd hvis maling ville nok også gøre sig pænt.

Færdigt arbejde

Således det færdige resultat. Det ene af de tynde brædder knækkede undervejs #%&!, men jeg har sat det sammen igen med en metalplade, jeg havde til at ligge. Den fik seks huller og en tur på græsplænen indsmurt i salt over natten. Så passede patinaen fint til træets.

Jeg er nu oppe på syv styk af de her hylder. Dem på disse billeder er til min mor, som havde fødselsdag for nylig, men jeg tror ikke, jeg er færdig med at lave dem endnu. Ellers kan jeg sikkert sagtens finde på noget nyt at bygge af de paller, jeg har stående.

Hvem sagde et klædeskab?