Burning Mön

SONY DSC
SONY DSC
SONY DSC

 

Gør-det-selv-festival

Jeg er taget til en lille festival med navnet Burning Mön på Møn i Sydsjælland for at se, hvordan man kan lave en alternativ festival.

Festival forbinder jeg med et fastlagt musik- eller aktivitetsprogram, barer, blå toiletter uden skyl og vagter, der tjekker armbånd ved alle ind- og udgange. Bagved står et hold af arrangører og for at få det hele til at fungere en større eller mindre flok af frivillige.

Sådan en festival er Burning Mön ikke. Her er alle arrangører, frivillige og gæster på en og samme tid. Og så dog. Der er en lille håndfuld personer, som har fundet stedet, sat et lille markedstelt og en scene med et par pladespillere op samt gjort klar til de frivillige gæster. Men så stopper deres arrangement også stort set der.

Programmet har været undervejs i en god månes tid på Facebook, hvor folk har kunnet byde ind med den underholdning, de gerne vil stå for. Kun fantasien sætter grænser, så både musikalsk kunnen og stafetter er lige velkomne.

Dagen startede med en dukkert

Ikke for mig godt nok, men mange tog turen ud af en lille bådebro på campingpladsen, hvor festivalen bliver holdt. Tommel- og pegefinger løftet med få centimeter imellem lod til at være signalet for vandtemperaturen.

Jeg tog et ganske almindeligt brusebad i stedet og hentede min forudbestilte morgenmad i campingpladsens kiosk, hvor vi var mange, der kastede lange blikke efter kaffen. Den er nødvendig efter en lang aften med bålafslutning.

DJ Formidagpenge lagde et stille soundtrack til spisningen, som foregik fælles ved det lille store telt på festivalpladsen. Pladsen ligger med udsigt til den smukke Mønbro, som man kan se på vores 500-kronesedler.

Campingområdet ligger langs med en gammel mole, som gik ud til færgen, længe før broen blev lavet. Det kostede 50 øre at trække sin hest med færgen og 15 øre for en ged. Nu bliver molen brugt som teltplads med små ‘lommer’, hvor teltene kan ligge med udsigt til havet.

Det startede egentlig i går

Der var tjek-in i går klokken 16.00 i sand gør-det-selv-stil. Når man er på festival, skal man have et armbånd – sådan er det bare. På Burning Mön må man selv bestemme, om det skal være et armbånd, en halskæde eller noget tredje, bare det bliver lavet af perler. Der stod perler, snor og strygejern klar ved indtjekningen, så værsgo og perl løs. Det er en glimrende måde at komme i snak, at skulle forklare, hvorfor man har valgt det motiv, man nu har.

Efter tjek-in var der fri leg, fællesspisning med eget medbragt mad (Her er ingen boder, så mad og drikke skal man have med hjemmefra – gør-det-selv.), efterfulgt af stafet-leg med kattetema. Reglerne så kringlede ud, men deltagelsen var stor og flotte var de, der efter endt stafet havde fået ansigtsmalet en mere eller mindre vellignende kat.

Så kom tiden til ’Find en ven eller en teltven’. Jeg kender ikke nogen af de godt 100 deltagere, så jeg satte mig til rette ved en hvid serviet bredt ud på gulvet i markedsteltet. På servietten eller dugen, om man vil, var et levende lys og to shotglas med vin. Efter to minutter går alle mandlige drengere videre til den næste dug, hvor en ny kvindelig date sad klar.

Jeg er blevet en Burning Mön-mand

Da jeg var nået raden rundt og sad ved den sidste ’date’ udbrød hun, at jeg var hendes sidste mand. Den sidste chance for at få noget ud af sin speed-date-seance. I løbet af få minutter lå dugen på hendes hår, alle de datende var vendt mod mig sidende i to kolonner, tovholderen for aktiviteten DJ Pornstache stod ved min side, og op gennem midtergangen skred en af arrangørerne med min date under armen.

Jeg er nu blevet en Burning Mön-mand. Min svigerfar hedder Orla Hjort, og jeg kan ikke huske navnet på min Burning Mön-kvinde. Det var en overraskende drejning, og jeg spår ikke ægteskabet nogen stor fremtid, da jeg ikke har set hende siden og ægteskabsløftet lød ”Til Mön skiller jer ad.” Det er i morgen.

Burning Mön

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *