Det er ikke kun skæg at have det

SONY DSC

At lide i stilhed

Det er ikke sikkert, du tænker over det i din dagligdag, men rundt omkring i verden går der folk, som er afskåret fra en normal livsførelse – det er ganske givet deres egen skyld, men det betyder ikke, at de ikke lider.

De lider i stilhed, for de er af den art, som ikke beklager sig over stort eller småt. De går gennem livet med et overskæg, og selvom der med en behåret overlæbe følger både stolthed og selvværd, kan det alligevel ske, at en situation stikker lidt i hjertet.

Her følger et af de mest klassiske eksempler og en guide til at komme igennem med det meste af stoltheden intakt.

Den frygtede ristede

Du går hen ad gaden med hovedet hævet – ikke nok til at folk blive irriterede men lige nok til, at det lader sig syne, at du ved noget, de andre ikke ved. Du har en overlæbe, som ikke bukker sig for vinterkulden. Det er cirka 7 x 3 centimeter hud dækket af rent selvværd, og det er din hemmelighed, som får hovedet til at hæve sig en anelse.

Problemet opstår, når du på din færd gennem byen fanger duften fra pølsevognen, den svimesvangre duft, som på én gang glæder og gør dig trist. I din hårløse ungdoms overmod var den ristede med det hele ikke noget problem. Vist grattede lidt kondiment ud under næsen, men et raskt strøg med baghånden gjorde fluks læben ren igen. Sådan er det ikke længere.

Løsningen skal du ikke lede længere efter nu. Hemmeligheden ligger i serveringen. Pølsemanden vil sandsynligvis ryste på hovedet af dig, eller hvis han også er med i den skæggede klub, vil han takke dig.

Pak dog din dog rigtigt

  1. Du tager dit brød og putter en af de tre flydende ingredienser i bunden.
  2. Drys rå løg ned i brødet.
  3. Læg din pølse i.
  4. Lav en stribe på hver side af pølsen med de sidste to flydende ingredienser. Pas på ikke at få det ud på brødet.
  5. Drys stegte løg, så de bliver holdt mellem de to striber flydende.
  6. Læg et låg på det hele af syltede agurkeskiver.

Dette er mit råd til at lave en hotdog med det hele, som giver dig overtaget. Du vil nu kunne stille dig på gaden og nyde en pølse uden at have følgeskab af lugten resten af dagen.

Velbekomme

Personlighed på formel: Sådan er jeg

klods

For ikke så længe siden blev vi personlighedstestede på redaktionen, så vi kunne blive klogere på os selv men også på hinanden. Indrømmet gav jeg ikke meget for det på forhånd – sådan at skulle svare ja og nej til en række spørgsmål og så få en computer til at fortælle mig, hvad jeg er for en størrelse. Jeg mener, det kan jeg da se på badevægten og fornemme i hovedet.

Men lidt til skamme blev mine fordomme faktisk bragt, da min personlighedsprofil blev printet ud. Den rammer faktisk temmelig godt – også der hvor den ikke er for min person så klædelig.

Jeg er fire klodser

Vi fik fire skumklodser hver, som man ved at sætte sammen i den rækkefølge, der passer til den enkelte person, og som man kan sætte på sit skrivebord, så kollegerne kan forstå, hvorfor man er så sløv i optrækket eller så kontant i sine udmeldinger.

På billedet kan du se, hvordan jeg er. Men måske du skal have lidt mere at bygge dine antagelser på. Her får du fortolkningen af farverne og sammensætningen af mit sind:

Grøn i toppen betyder, at jeg er jovial, betænksom, samvittighedsfuld og rundkredsagtig på den der vi-skal-alle-have-det-godt-og-være-enige måde.

Rød betyder, at jeg ikke gider så meget pjat. Jeg vil hellere gøre end at snakke, og jeg er lidt ligeglad med, om folk bliver sure, når jeg skærer alt over én kam og trumfer min mening igennem.

Blå betyder, at jeg gerne vil have, at aftaler bliver indgået og overholdt. Jeg er ikke god til ustruktur og roderi, og vil have at ting kan måles og vejes i stedet for at føles.

Gul er den kreative klods. Den viser, nu den er i bunden, at jeg ikke trives med løse aftaler og alt for brede rammer. Jeg kan heller ikke finde på noget fantasifuldt.

Men er jeg så enig?

Ikke helt. Jeg ville selv have sat den gule op mod toppen og den blå helt i bunden (se på billedet nedenfor hvorfor). Heldigvis udelukker det ene ikke det andet, og bare fordi min kreativitet er i bund, betyder det ikke, at den ikke eksisterer – pyha! Det er nok meget godt, når jeg arbejder i et nogenlunde kreativt fag.

Men som vi også fik at vide, er sådan en personlighedstest og en bette håndfuld klodser med farver en rettesnor og ikke et endeligt facit. Så kan jeg trøste mig med det og læne mig op ad min oprindelige skepsis for, at sådan en klump printplader og teknikfidus kan fortælle mig, hvordan jeg er.

bord

Der er ikke meget blå klods her, men jeg synes nu alligevel, det er et godt sted at være.

Mød mig i mørket

Der burde sidde løbesko på fødderne, men det gør der sjældent i disse mørke dage. I stedet finder man mig ganske ofte mageligt tilbagelænet med fødderne oppe.

Der burde sidde løbesko på fødderne, men det gør der sjældent i disse mørke dage. I stedet finder man mig ganske ofte mageligt tilbagelænet med fødderne oppe.

Hvis nogen undrer sig over, hvordan det går med løberiet, så forstår jeg det godt. Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet om det. Det går sådan, at jeg stadig løber, men jeg synes, det bliver sværere og sværere at komme af sted, nu hvor det er mørkt både før og efter fyraften. Derfor bliver turene de fleste uger blot til et par stykker i stedet for de tre, mit program fortæller mig, jeg ville have godt af.

Jeg har forsøgt at finde på løsninger, og en kær kollega forsøger at overbevise mig om, at jeg skal løbe om morgenen, før jeg tager på arbejde. Det gør hun nemlig selv, og hun synes tilsyneladende, at det er skønt. Jeg hører tydeligt lyden af hver en celle i min krop, der skriger nej, hver gang vi taler om det. Alene tanken om at skulle kravle ud fra den lune dyne for at iføre mig løbetøj og begive mig ud i mørket, fylder mig med væmmelse.

Jeg kan lige så godt være ærlig – det kommer aldrig til ske. I alt fald ikke så længe, at det er mørkt udenfor, når vækkeuret ringer.

Men hvad gør I andre? Hvordan finder I motivationen til at komme af sted i mørket?